
Toldbodhus Nordre Havnevej 19
Samling af skibsmodeller og maritime genstande i den fredede toldkammerbygning.
Told
Told og kongemagt går hånd i hånd. Monarker har til alle tider haft presserende behov for stabile indtægter, og tolden var et af de bedste økonomiske redskaber til rådighed. Det er således ikke umuligt, at tolden er så gammel som kongeriget selv, om end den første toldrulle daterer sig til Valdemarstiden (1157-1241).
Øksne
Også i Assens rykkede toldvæsenet ind. I år 1475 forbød Christian I. sine landsmænd at udføre varer direkte til Tyskland. Ville man handle med tyskerne, måtte de bevæge sig til Kolding, Ribe eller Assens og selv bringe de fortoldede varer hjem. Formålet var at skabe levedygtige markeder, hvor Danmarks største eksportartikel, studene, kunne kontrolleres. I den sene middelalder havde kongernes dog ikke altid magt, som de havde agt, og markederne i Ribe og Kolding sygnede hurtigt hen. Assens nåede endog ikke at etablere et stabilt marked, og byen forblev overfartssted for de fynske og østdanske stude.
Indenrigstold
Det er en relativ ny foreteelse, at told kun betales ved krydsning af landegrænserne. I 15- og 1600-årene var det således ikke unormalt, at en studedriver måtte slippe den indenrigs told en håndfuld gange undervejs på turen mod Tyskland. Det kunne endog gå så galt, at købmanden måtte skylde den enkelte toldmester hans told, fordi han undervejs var blevet lænset for sin kassebeholdning af andre ærgerrige tjenestemænd.
Prangermentalitet og kongeligt bondefangeri
Var tolden populær hos kongen, var den af indlysende årsager hadet blandt købmændene, som bestandigt søgte at unddrage sig betaling. Man forstår dem godt, når man ser på hvordan for eksempel Frederik II agerede. I 1572 hævede han studetolden, men i en fortrolig note til embedsmændene i blandt andet Assens hed det: ”De må, såfremt de vil undgå Kongens Unåde, ikke omtale denne Sag, førend Købmændene kommer til Toldstederne med Øksnene.”. Det var med andre ord meningen at tage købmændene på sengen; en med vore dages øjne noget kortsigtet og opportunistisk finanspolitik.
Toldkammer
Der er i dag ingen synlige spor efter Christian Is fortoldningssted i Assens, og vi skal helt frem til 1834 for at finde bygningsmæssig sikker grund under fødderne. Dette år opførtes havnens karakteristiske gule toldkammer, eller Toldbodhus, som det kaldes i daglig tale. Bygningen viste hurtigt for lille og i 1845 opførte kommunen en tilbygning, hvor hovedparten af Toldbodhus samlinger i dag befinder sig. Tilbygningen viste sig nødvendig, blandt andet fordi købmændene med oplagring af varer i toldkammeret fik mulighed for at udskyde deres toldbetalinger.
Toldbodhus og Sømandsforeningen
”Sømandsforeningen for Assens og Omegn” stiftedes i 1890, men det er først fra begyndelsen af 1970’erne, at foreningen fik fælles historie med Toldbodhus. I tidens løb havde foreningen fået samlet en lang række maritime genstande, og da toldstedet blev nedlagt, kunne sømandsforeningen rykke ind i den fredede bygning og i 1973 omskabe den til museum.
For yderligere oplysninger om Toldbodhus se www.toldbodhus.info
Ernsts SamlingerØstergade 57 5610 Assens
|
Mands SamlingDamgade 26 5610 Assens |
Vestfyns HjemstavnsgårdKlaregade 23 5620 Glamsbjerg | ||
administration oglokalhistorisk arkivØstergade 57 A 5610 Assens Tlf. 64 71 31 90 |
Willemoesgården &Vestfyns KunstmuseumØstergade 36-38 5610 Assens |
ToldbodhusNordre Havnevej 19 5610 Assens |