|
Hans liv blev kort, vi ved ikke meget om hans personlige følelser og forhåbninger, og han efterlod sig ikke meget andet end ryet som Danmarks sidste rigtige søhelt. Alligevel kan man i museets udstilling komme tæt mennesket Peter bag søhelten Willemoes.
Samlingens originalgenstande omfatter blandt andet Peter Willemoes private effekter, breve og gaver til familien, kanonkugler og knipler fra linieskibet Prins Christian Frederik og en tegning fra tiden på Søkadetakademiet.
Men også Christian Mølsteds store maleri fra 1901 af ”Willemoes ombord i det Gernerske Flaadebatteri”, samt rekonstruktioner af fartøjer fra Slaget på Redet og Kampen ved Sjællands Odde.
Lommeuret og tegnebogen
Ved sin død ombord på Prins Christian Frederik havde Peter Willemoes sin tegnebog og lommeur på sig. Begge meget private ting, som var nødvendige at holde inden for uniformen. De mange ubemidlede besætningsmedlemmer holdt sig ikke altid tilbage fra at stjæle, hvilket Willemoes tidligere havde måttet sande, da hans æresmedalje fra Slaget på Reden var blevet stjålet. I 1808 bar han genstandene på sig, og derfor ved vi, at de var hans. De fortæller om en ung søofficer, som var blevet klog af skade, og som havde råd til at anskaffe sig et lommeur, selv om han bestemt ikke hørte til de mest velhavende.
Puncheskeen og en tegning fra Søkadetakademiet
Peters puncheske føjer endnu et aspekt til billedet af en ung mand med appetit på livet. Punchebowlen var midtpunktet, når finere kredse mødtes i festligt lag, så det var både nødvendigt og fornøjeligt at eje en ske til formålet. Vi ved ikke, hvor ofte Peter tog til fest, men han har næppe stået tilbage for landets øvrige søofficersungdom i den henseende.
Willemoes tegning af en gammel mand, udført på Søkadetakademiet i 1798, bestyrker indtrykket af en begavet, udadvendt personlighed, som havde svært ved at sidde stille. I en tid, hvor et anvendeligt fotografiapparat endnu var mange år ude i fremtiden, var tegning en obligatorisk del af uddannelsen på akademiet. Admiralitetet, flådens daglige ledelse, kunne vælge at sende de mest talentfulde elever på dannelsesrejse i udlandet, men med rejsen betalt forventedes det også, at eleverne bragte nyheder med sig hjem. For eksempel i form af tegninger fra værftsanlæg, nye skibsmodeller eller des lignende. Tegning var ikke sjov, men alvor, og det er formentlig også derfor, at Peters portræt har overlevet tidens tand. Fra 1795 til 1828 gemte akademiet kadetternes anstrengelser, og nogle af tegningerne blev endog rammet ind og hængt op. Peter Willemoes tegning hang på således på Marinens Bibliotek indtil 1952, hvor den blev skænket til museet.
Malerier
”Willemoes ombord i det Gernerske Flaadebatteri” er samlingens mest kendte genstand. Gengivelsen af den unge sekondløjtnant i centrum af kampens hede er gået over i historien som selve sindbilledet på danskernes indsats i Slaget på Reden. Heltemod og viljestyrke, men også død, gru og lemlæstelse lyser ud af kunstværket, som Christian Mølsted malede i 1901 i anledning af 100-årsdagen for slaget. Forarbejderne til maleriet tog ham et helt år, men sliddet blev belønnet med offentlig anerkendelse.
Mølsted malede også Peter Willemoes i dødsøjeblikket. Ombord på Prins Christian Frederik blev Willemoes ramt i hovedet af en kanonkugle, og kunstneren gengiver Willemoes, mens han synker om i løjtnant Rothes arme. Grundtvigs mindeord over vennen Willemoes står diskret skrevet i billedets nederste venstre hjørne.
Modeller
Prins Christian Frederik og det Gernerske Flaadebatteri findes ikke kun på lærred, men også i afdelingens modelsamling. Siden 1600-årene har konstruktionsmodeller været brugt som forlæg ved bygning af flådens skibe, og derfor var det et krav, at disse modeller var så nøjagtige som muligt. Samtidig med konstruktionsmodellerne byggede man imidlertid også præsentationsmodeller, således at kongen og udenlandske repræsentanter ved selvsyn kunne følge med i flådens fabriksmæssige evner.
Modellerne i Willemoesafdelingen falder i sidstnævnte kategori, selv om de er bygget med et lidt andet publikum for øje. Præcision og nøjagtighed er også i dag modelbyggerens adelsmærke, og her lever samlingens modeller fuldt op til tidligere tiders traditioner. Særligt må dog Jørgen Mangors rekonstruktion af Prins Christian Frederik fremhæves; både på grund af akkuratessen, men også fordi skibets små raperter, kanonslæder, er udført i egetræ hentet fra det oprindelige skib.
Marinarkæologi
Linieskibet Prins Christian Frederik spiller i det hele taget en vigtig rolle i museets samling. Adskillige montrer rummer vragfund fra skibet, og det er muligt at studere en række af de meget forskellige genstande, som kunne findes ombord på et orlogsskib fra starten af 1800-årene. Kanonkugler, knipler og skråsække går således hånd i hånd med et stykke kokosnød og stumper af besætningens piber.
Vragfundene fortæller hver deres lille historie om Prins Christian Frederik som krigsskib og minisamfund.
|
