Ernsts Samlinger
Ernsts Samlinger i Assens, Østergade 57
Kunst og antikviteter
I Østergade 57 findes et usædvanligt museum, der er skabt af sølvvarefabrikant Frederik Ernst. Faderen, Johan Ernst, grundlagde 1890 en sølvvarefabrik, som først i 1900-årene hørte til blandt de største i Danmark og årligt producerede adskillige tons sølvbestik. Begge fabrikanter samlede gammelt sølv, men Frederik blev mere end almindeligt interesseret i antikviteter. Han fyldte lejligheden med fund fra ind- og udland, og da han gik på pension, åbnede han sit hjem for publikum, ligesom der blev indrettet udstillinger i nogle af fabrikslokalerne. Porcelæn indtog en særlig plads i fabrikantens hjerte, og han samlede en del ostindisk porcelæn, ligesom en række europæiske fabrikker er repræsenteret. Blandt disse eksempelvis Meissen, hvorfra nogle af samlingens bedste stykker stammer.
- o -
Fabrikskomplekset
Ernsts Samlinger findes både i den tidligere privatbeboelse og i dele af det tidligere fabriksanlæg. Hele det gamle fabriksområde er i øvrigt den 26. september 2007 blevet udvalgt, som et af 161 vigtigste regionale industriminder i Danmark. Begrundelsen for kulturarvsstyrelsens udpegning af J. Ernsts Sølvvarefabrik ses på dette link - hvorfra man også kan komme videre til alle de andre spændende udpegninger:
|